Hvor går grænsen for religionssatire? Har profeten Mohammed humor? Er Danmark et multireligiøst samfund, når samtlige danske helligdage stadig er knyttet til de kristne mærkedage? Og hvem fandt egentligt på, at vi altid skal fejre højtiderne ved at drikke snaps?
Stand-up komikeren Mette Frobenius har lige siden Muhammedkrisen i 2006 beskæftiget sig indgående med diskussionen om ytringsfrihed inden for alle drejninger af humor. De har særligt fokuseret på satirens historiske betydning i forhold til religion, presseetik og ytringsfrihed og bredt emnet ud til at omhandle flere forskellige trosretninger. For hvad kan man tillade sig at gøre grin med?
Tro, Håb og Ærlighed varer en time, hvor Mette viser en række satiretegninger frem fra hele verden. Til sidst er der mulighed for spørgsmål fra publikum. Foredraget kræver en mikrofon samt projektor / storskærm.
“Tro, Håb og Ærlighed” er et veloplagt, underholdende og tankevækkende show om et alvorligt emne, der optager de fleste. Showet er et fremragende udgangspunkt for en samtale om satire, religion og ytringsfrihed i vores samfund og kan anbefales til gymnasier, kirker og foreninger. Vi havde to gode, sjove og interessante timer i Mariakirken, både med showet og med den efterfølgende debat”.
– Jens Johansen, Sognepræst, Mariakirken.
Kontakt enten Mette Frobenius på mette@frobenius.dk eller Tajmer Booking & Management på tajmer@tajmer.dk eller på Tlf.: +45 4615 3700, hvis du har spørgsmål til foredraget.
Tegning: Erik Petri